tirsdag16jan2018

Dostojevskij og Leonard Cohen - Det Gådefulde menneske og en Gud fuld af nåde

tirsdag16jan2018 kl. 19:30 - 20:30

Foredrag og musik med sognepræsterne Christina Philipstatt og Peter Danielsen.

Mennesket er og forbliver en gåde, påstod en af de største verdensforfattere, Fjodor Dostojevskij i 1840´erne.
I 1970érne og indtil i dag har forfatteren, komponisten og sangeren Leonard Cohen gjort det samme.

Den ene var stærk ortodoks kristen, den anden er kristuselskende jøde og buddhist. Begge beskæftiger de sig med tanken om det polyfone menneske, der med sine mange lag både i sind og tanke, aldrig kan afdækkes eller beskrives gennem moralske termer, fordi disse, så snart de udtales, afslører deres modsætning.

Aftenen vil byde på en litterær rejse ind i to af Dostojevskijs mesterværker ”Forbrydelse og straf” og ”Brødrene Karamassov”, et indblik i Cohens forfatterskab, bl.a. Beautiful Loosers, Cohens stærke og vedkommende bibelske billedunivers, her ”Story of Isac”, ”Susanne”, ”Halleluja”, som sognepræst Peter Danielsen også vil spille og synge, samt flere af Cohens poetiske og altid vedkommende sange.

Info:
Tirsdag d. 16.januar 2018 kl. 19.30 i Egegård, Birkevej 39, 8410 Rønde.
Alle er velkommen. Kaffe, the og kage koster 25 kr.

 

 

 

Leonard Cohen

Fjodor Dostojevskij