onsdag02maj2018

Turen går til Gylling og Alrø

onsdag02maj2018 kl. 12:00 - 18:00

Ta’ med på løvspringstur i det østjyske.
Vi skal besøge Gylling Kirke, mindestenen for ”Armeniens Moder” Karen Jeppe i Gylling, og derefter kører vi over på Alrø, som ligger i Horsens Fjord. Bussen tager os rundt på øen, hvor vi bl.a. skal opleve kirken.
 
Et veldækket kaffebord med boller og lagkage venter os på Alrø Traktørsted, og vi runder ø-besøget af hos Inge Kjær Nielsen i hendes velassorterede shop med kunsthåndværk. 

Kyndig guide på hele turen er pastor Helge Kjær Nielsen.

Pris: 50 kr. for bus og kaffe.
Afgang kl. 12.00 fra Thorsager Præstegård og kl. 12.15 fra Egegård.
Tilmelding til Kirkekontoret: 8637 0580 eller mail: lihe@km.dk

Karen Jeppe - Født 1. juli 1876 i Gylling Sogn – Død 7. juli 1935 i Aleppo i Syrien Karen Jeppe gjorde en enestående hjælpeindsats for armenerne under folkedrabet i 1915Alrø Kirke er en af landets mindste, og den stammer tilbage fra 1300-tallet. Dog med senere ombygninger. Vi besøger den og får et glimt af historien og kirkelivet på Alrø.
"Et besøg på Alrø Traktørsted er, som et besøg tilbage i tiden. På Traktørstedet sætter vi kvalitet, håndværk, kærlighed og glæde til god hjemmelavet mad i højsædet". Vi skal opleve stedets boller og lagkage, som der også står godt ry om!