fredag27sep2019

Foredrag: ”Provinsens fine stemme” med Johs. Nørregaard Frandsen

fredag27sep2019 kl. 09:30 - 12:00

Kirkehøjskole i Thorsager Præstegårdslade:

Fra 1900 til 2000 vandrede tusinder og atter tusinder fra land til by, ligesom livet på landet forvandlede sig drastisk for de tilbageblevne. Der er frigørelse i denne ’folkevandring’, men der er også omkostninger i forhold til identitet og selvopfattelse.

Det er en historie, der skrives på dybe kunstneriske måder af forfattere som Jeppe Aakjær, Marie Bregendahl, Hans Kirk, Martin A. Hansen, Tage Skou-Hansen, Arthur Krasilnikoff, Knud Sørensen og Jens Smærup Sørensen med mange flere, og det er denne kunstneriske overflod, Johs. Nørregaard Frandsen øser af i sit foredrag.

Som han siger: ”Dansk litteratur lever mellem land og by”.

Formiddagskaffe og rundstykker 20 kr.

Johannes Nørregaard Frandsen er en stor kender af dansk litteratur og landbokultur - og ekspert i H.C. Andersens forfatterskab.
Han er professor på Syddansk Universitet i Odense.