tirsdag27okt2020

Hvad gjorde coronaen ved os?

tirsdag27okt2020 kl. 19:30 - 20:30

Foredrag med Christina Busk om coronavirussen og dens eftervirkninger.
Coronakrisen er ikke forbi, men vi har nu gjort så mange erfaringer med "undtagelsestilstanden", at vi med rette kan spørge: Hvad har vi lært, og hvad har coronaen gjort ved os - personligt og som samfund?

Christina Busk reflekterer over begreber som isolation, tab af kontrol, traumer og usikkerhed.

Hun stiller spørgsmålet: Er vi på vej til andet samfund? Hvordan oplevede vi folkekirken under krisen, kunne den levere svar på vores følelse af ondskab og måske fravær af Gud?

Christina Busk er teolog, ejer og stifter af Etikos, som arbejder med etik, holdninger og værdier. Hun hjælper bl.a. ledere og medarbejdere til at navigere i hverdagens dilemmaer og træffe etisk rigtige beslutninger.

Info:
Tilmelding til kordegnekontoret: lihe@km.dk / tlf. 8637 0580.
Kaffe, thé og kage: 25 kr.
Sted: Egegård, Birkevej 39, 8410 Rønde.

Christina Busk er teolog og arbejder til daglig med etik i praksis: “I Etikos hjælper vi mennesker med at møde de svære dilemmaer, og udfordrer de faste forestillinger, fordomme og formodninger, så vi kan blive bevidste om os selv”