Voksenkoret Thorsager Folkekor ved Thorsager Kirke søger flere medlemmer!

Tove Barret slår tonen an på klaveret for Thorsager Folkekor

Folkekoret starter op torsdag 7. februar kl. 17-18 i Thorsager Præstegårdslade. Det er et blandet kor for voksne kvinder og mænd i alle aldre, og der er plads til flere sangere. I maj skal koret bl.a. synge forårskoncert i Rundkirken, og det med både rytmiske sange og moderne salmer.

Koret har mange medlemmer både fra nær og fjern, men da det er et projektkor, vil vi gerne have mange flere med, så vi kan blive nogle flere til de enkelte projekter, som man kan tilmelde (og afmelde) sig til.

Vi ønsker også flere medlemmer, der kan være med på alle projekter! Dette forår har vi 4 projekter, hvoraf det ene er en forårskoncert i Thorsager Kirke.

På programmet:
Foråret byder bl.a. på rytmiske sange både af Stevie Wonder, Sting og Anne Linnet og mange smukke moderne nye salmer.

Øveaftener:
Vi øver i Præstegårdsladen, Thorsgade 29, Thorsager, Rønde og synger i Thorsager Kirke med den fantastiske akustik.
Vi øver torsdage kl. 17-18, enkelte gange kl.19-20.

Hvor tit:
Dette forår øver vi alt 8 gange og synger 3 gange i kirken. Du får datoerne, når du kontakter mig.
Kom, hvis du har sangglæde og sans for toner! Intet andet kræves. 

Du kan glæde dig til:
Koret er fyldt sangglæde, energi, umiddelbar dygtighed og stor klang. Du vil nyde at synge her blandt søde mennesker og i lokaler med meget god akustik.
Alle sange er nemme og tilgængelige!

Kontakt:
Korleder og organist Tove Barrett kan kontaktes på mail: tove.barrett@mail.tele.dk
Eller send en sms på 30723347 og skriv hvis du gerne vil have jeg ringer dig op. 

Del dette: