Kunstudstilling med Helle Fibiger åbner i maj

.

"Sammenhængskraft"

Helle Fibiger

Rønde-kunstneren Helle Fibiger udstiller malerier, samplede billeder og fotos i Egegård. Der indbydes til fernisering fredag 10. maj kl. 17.00 i Egegård.

I forbindelse med udstillingen siger Helle Fibiger:

 

”Jeg har aldrig haft en speciel plan med min kunst udover at udvikle min evne til at udtrykke det, der ligger mig på sinde. Inspirationen har hver gang været affødt af indre nødvendighed.

For ikke at gentage mig selv, har jeg eksperimenteret med mange forskellige udtryksformer. Selv ser jeg en tydelig sammenhæng og konsekvens.

Det vigtige for mig er at bruge det, der sker i livet. Nogle gange kan man have brug for at skabe sammenhængskraft.

 

Kunsten ser jeg som et middel til afprøvning og udforskning. Det handler om undersøgelse, om at åbne nye døre, rykke sig i forsøget på at nå frem til nyere og dybereliggende erkendelser.

Mine billeder har som oftest udgangspunkt i en sindstilstand, de kan være en kommentar til samfundet eller andet, der trænger sig på.

Ofte holder jeg af at bevæge mig i krydsfeltet mellem sprog og billedudtryk, hvor en finurlig sprogleg tilfører billedet et humoristisk anstrøg. Titlen er derfor ofte – men ikke altid – en vigtig bestanddel i mine billeder”.

 

Info:

Gennem årene har Helle Fibiger udstillet på såvel censurerede (bl.a. KE, KP flere gange) og ucensurerede udstillinger.
Bestyrelsesmedlem i Syddjurs Kommunes Billedkunstråd og medlem af Rønde Kunstforenings bestyrelse.

 

I udstillingen på Egegård vil indgå malerier, samplede billeder og fotos, og alle er velkomne til ferniseringen fredag 10. maj kl. 17.

Herefter er udstillingen åben man-fre 10-13 og tors 16-18.

 

 

 

Del dette: