Gudstjenesten er ikke længere hvad den har været

Alberte Soelberg

Læs klumme af Alberte Soelberg, som er cand. theol. og studerende på Pastoralseminariet i Aarhus. I efteråret er hun i praktik som præst i Thorsager, Bregnet og Feldballe.

Når ungerne tages med i kirke om søndagen, går der ikke lang tid før de begynder at kede sig. Det er svært at sidde stille på stolen, svært at være stille. Hvis mor og far føler, at de forstyrrer lidt for meget, så kan de finde på at hive dem ud af kirken. Sådan kan det tage sig ud om søndagen. Men der findes heldigvis andre gudstjenester, som er mere børnevenlige. Forleden var jeg til en Spaghettigudstjeneste. Det var noget af en oplevelse.

Det var sent på eftermiddagen. Mørket havde sænket sig og kulden havde sat røde spor på alles kinder. Men humøret var alligevel højt.

Det gik ikke stille for sig. Ungerne skrålede med på sangene, gav den max gas. De larmede, men forstyrrede ikke. Da præsten holdte sin dramatiske fortælling, flokkedes de frem, ivrige efter at tage del i den. De fik lov til at være sig selv og deres glæde og energi smittede af på deres forældre og bedsteforældre.
Da gudstjenesten var slut spiste vi og snakkede sammen i sognegården. Stemningen var en helt anden end den jeg er vant til.

Spaghettigudstjenesten, som jeg var med til, er et eksempel på en anderledes gudstjeneste, som Folkekirken tilbyder. Det er ingen hemmelighed, at Folkekirken har haft problemer med at trække nye folk ind til højmesse om søndagen, men mange som ellers aldrig kommer i kirke, har vist stor interesse for særlige gudstjenester. 

Hvis du f.eks. holder af musik, kan du tage til en musikgudstjeneste. Og bare rolig, det er ikke kun salmer, der er på programmet. Hvis du derimod holder af ro, kan du tage til en meditationsgudstjeneste. Hvis det ikke passer dig godt om morgenen, kan du komme til en om eftermiddagen eller om aftenen. Selv om natten er der tid til det. Mulighederne er mange.

De særlige gudstjenester kommer selvfølgelig ikke til at erstatte søndagsgudstjenesterne. Dem skal der også plads til. Men de er en god begyndelse for dig, der ikke er så kirkevant.

Gudstjenesten er ikke længere hvad den har været. Og det er et godt tegn. Måske er den noget for dig?

Klummen er bragt i Adresseavisen uge 47 /2019

Del dette: