Gudstjenestefornyelse: En salme skal synges, mens vi står op

Adventssalmer på nummertavlen i Feldballe Kirke. Den efter prædikenen, i dette eksempel nr. 29, synges stående. Menigheden har i forvejen rejst sig i forbindelse med den apostolske velsignelse, som er det sidste præsten siger på prædikestolen.

Fra første søndag i advent prøver vi noget nyt i gudstjenesten i Thorsager, Bregnet og Feldballe kirker: Vi står op og synger salmen efter prædikenen. Hvis du fortrækker at sidde ned, er det ok, men ellers vil du nok opleve ny luft og kraft, når du synger.

Initiativet kommer fra præsterne og menighedsrådet som et forsøg, der skal køre en tid, og hvor det bliver interessant at høre, hvad kirkegængerne synes om det.

Initiativet udspringer af en fortløbende drøftelsen af, hvordan gudstjenesten kan udvikles og fornys, hvilket er en vigtig opgave for menighedsråd og præster at arbejde med.

Velkommen i kirkerne og glædelig advent.

PS.
I det nye kirkeår, som begynder 1. søndag i advent, er Kirsten Lukins genvalgt som menighedsrådsformand og  Annelise Udsen genvalgt som næstformand.

Del dette: