Vi er mange som prøver at "åbne op" og byde velkommen

Martin Smith er 50 år og bor i Ugelbølle. Han er gift, far til 2, og er leder IT-udvikling på Aarhus Universitet. Han har været medlem af Thorsager-Bregnet-Feldballe menighedsråd siden 2016 og stiller gerne op igen til valget i år.

Martin Smith fortæller hvorfor det giver mening for ham, at være med i ledelsen af kirkerne i Thorsager, Bregnet og Feldballe. Det handler bl.a. om at gøre kirken kendt som et sted for fællesskab, ro og åndelighed. Også for den ”utrænede” og midaldrende som ham selv.

"Jeg er valgt i Bregnet til det fælles menighedsråd, og deltager i aktivitetsudvalg og kommunikationsudvalg udover de almindelige møder i menighedsrådet.

Et menighedsråd er en yderst demokratisk forsamling til "styring" af kirken i det nære område og jeg har i arbejdet indflydelse på en lang række forhold som f.eks. økonomiske valg, planlægning af aktiviteter for både "trænede og utrænede" kirkebrugere og udformning af visioner og strategier.

Flere kompetencer fra både arbejdsliv og min personlighed kommer i spil i udvalgsarbejdet. Det kan være faglige (f.eks. teknologi og projektledelse) eller personlige, som energi, humor og eksperimenteren.

Åbne en måske lidt lukket klub
Jeg har i særlig høj grad været glad for, at kunne indgå i samtaler og diskussioner om visionerne. Hvor nogle måske opfatter kirken som en lidt lukket klub, er vi mange som prøver at "åbne op" og byde velkommen.

Min egen interesse har handlet meget om vi "midaldrende unge" :-), som er et produkt af en tid uden megen religiøsitet og et "svært" forhold til religion.

Ved vi egentlig hvad vi nogen gange fravælger i vores travle liv? Det er min opfattelse, at mange af kirkens arrangementer, herunder gudstjenesterne, kan åbne for en verden af tanker og indtryk, som vi ikke ellers får dyrket.

I en stærkt fragmenteret og præstationsorienteret tid ræsonnerer kirkens budskaber på en stærk måde, og giver plads til både følelser og ro, i fællesskab.

Undrer mig nogle gange
Kirken er for mig blevet et fællesskab, hvor stærke ord som Gud, tro, tvivl og håb tør anvendes og give mening. Jeg har selv oplevet "startvanskeligheder" ved at gå i kirke, men går altid beriget fra en gudstjeneste - nogle gange i høj energi og andre gange i en ro.

Jeg deltager også ganske ofte i foredrag af eksistentiel eller kulturel karakter. Jeg undres nogle gange over, at ikke flere fra min egen aldersgruppe finder vej til disse arrangementer - og denne undren driver jo nok min interesse og min indsats.

Jeg fortsætter gerne i menighedsrådet og håber, at arbejdet kan føre til, at kirken bliver kendt som et sted, hvor alle kan finde åndelighed og glæde. Eller hvor folk bare kan komme for at være!
Det kræver altså ikke at man er "trænet" ;-)

(Artikel i Kirkenyt februar 2020)

Del dette: