Kirkemusiker i coronakrisen: Vigtigt at kirken kommer på banen

Helle Sandberg Zederkof fortæller om at være organist i coronatiden med lukkede kirker.

Organist Helle Sandberg Zederkof fortæller om sit arbejde i kirkerne, mens coronaen har vendt op og ned på alt. ". Vi opdager vel alle hvor meget det betyder at være sammen og stå sammen, og hvor meget man både har lyst til at give og få et knus nu hvor vi ikke må".

Helle Sandberg Zederkof, du er jo vant til travle dage og en fyldt kalender. Hvad laver du nu, når kirkerne er lukket?
Det var en brat overgang som jeg lige skulle bruge nogle dage på at vænne mig til, men nu har jeg fået ny struktur på min arbejdshverdag.

Jeg har først brugt dagene til at få ryddet op på kontoret og sat diverse noder mm i mapper. Det er ofte ikke det mest spændende arbejde, men altid dejligt når det er overstået.

Dernæst bruger jeg tiden på at øve mig på orglet, finde nyt repertoire til mine mange kor og nye stykker jeg gerne vil spille på orglet, og så har vi jo brugt denne nye hverdag som kirke på at lave små indslag til hjemmesiden og facebook med præstetanker hvor jeg har indspillet musik til flere af dagene.

Inden påske havde præsterne og jeg i fællesskab indspillet små film til hver af påskedagene. Det har været udfordrende og jeg har brugt meget tid på det, ikke mindst fordi der har været så meget nyt at sætte sig ind i: Optagelser med det rigtige udstyr samt at redigere det bagefter, hvor jeg har skullet sætte tekst og billeder på til de færdige film. Man kan roligt sige, at jeg har været udfordret i min komfort-zone, men det har også været sjovt at lære lidt om den del.

Det har bestemt også givet anledning til mange overvejelser om hvordan vi kan agere som kirke når vi nu ikke må mødes. Det kan aldrig blive det samme, men der har været rigtig gode tilbagemeldinger på det vi som kirke har lavet, og jeg tænker, at det er vigtigt at vi som kirke kommer på banen i denne tid, også selvom intet – heller ikke i kirken – er som det plejer at være.

I denne uge skal vi fx lave radiooptagelser af gudstjenester til søndagene i maj ved hjælp af Radio Rønde, så kan lytterne glæde sig til at lyden de dage bliver mere professionel end hidtil.

Hvordan ser en normal uge ud for dig?
En normal uge før coronaen er som oftest travl og varieret – det er noget af det jeg holder meget af ved mit arbejde. Jeg har de faste ting i kalenderen med børnekor om mandagen, Minikonfirmander tirsdag og torsdag, plejehjemsgudstjenester og babysalmesang om onsdagen og ungdomskantori torsdag eftermiddag.

Alle disse ting kræver hver især en del forberedelse og dertil kommer begravelser og gudstjenester i kirkerne. Jeg holder meget af, at vi er et team af medarbejdere, der alle er fælles om at være kirke – en gudstjeneste er jo ikke bare præstens alene, men bliver først rigtig god når alle kirketjener, kirkesanger, organist, præst OG menighed trækker den samme vej – så kan jeg blive helt ”høj” over at spille de gange hvor alt går op i en højere enhed. 

Hvordan oplever du de kirkelige handlinger fx begravelser under ”nødberedskabet”
Jeg oplever at det er svært for familierne, særligt at der ikke kan deltage så mange som de ønsker og også at man skal sidde spredt i kirken, ikke må give knus osv. Vi opdager vel alle hvor meget det betyder at være sammen og stå sammen, og hvor meget man både har lyst til at give og få et knus nu hvor vi ikke må.

Til gengæld oplever jeg, at folk er glade for at de alligevel kan få lov til at holde begravelse/bisættelse i kirkerummet ligesom mange er glade for tilbuddet om at kunne komme igen til en mindegudstjeneste, hvor alle får mulighed for at deltage, når det forhåbentlig igen bliver normale tider.

Jeg synes vi i vores kirker har været gode til at skabe sikre forhold for både pårørende og ansatte samtidig med at vi kan gennemføre tjenesten i kirkerummet.

Hvad ser du mest frem til, når corona-karantæne-tiden er overstået?
Jeg GLÆDER mig til igen at spille til gudstjenester og høre god salmesang fra menigheden og så glæder jeg mig ikke mindst til igen at kunne holde korprøver med alle ”mine” kor – dem savner jeg rigtig meget.
Jeg glæder mig også utrolig meget til at se mine kolleger og genoptage arbejdet sammen med dem.
Lige nu har jeg været den eneste organist der arbejder så vi ikke er alt for mange forskellige folk der møder ind i kirken.

Hvad bliver det bedste?
Høre sangglæden både i kor og menighed igen og ikke mindst opleve fællesskabet omkring gudstjenester og korarbejdet.

Hvad bliver det sværeste?
Hvis jeg ikke må gengælde et knus fra de børn som glade igen kommer til kor eller give hånd til dem jeg møder i og udenfor kirken.

Del dette: