Bregnet kirke

Besøg kirken: Åben hver dag kl. 8.00-16.00

Guidet tur i kirken:

Grupper kan få rundvisning i kirken med en guide, som fortæller om kirken og den historie.
Bestil her: Kordegnekontoret tlf. 8637 0580.

Læs her om Bregnet kirke:

Bregnet kirke og Rønde by
Bregnet Kirke ligger smukt med udsigt til Egens Vig. Men mange har igennem årene undret sig over, hvorfor kirken ligger så ensomt udenfor selve Rønde By kun omgivet af grønne marker og skove.
Arkæologiske undersøgelser, som er foretaget igennem de seneste år har været med til at besvare det spørgsmål. Arkæologerne kan fortælle, at der i 1100- og 1200-tallet har ligget en landsby vest for Bregnet Kirke. 
Senere, i 1300- 1400-tallet, har der ligget en bylignende bebyggelse længere mod vest, på den anden side af den nuværende Molsvej ved Hestehaveskoven. Denne by har sikkert været en art ”serviceby” for Kalø-borgen, der blev opført af kong Erik Menved i 1313. 
Hvorfor den gamle landsby Bregnet, nær kirken, er blevet nedlagt, ved vi ikke. Men måske har kongen ønsket landsbyen flyttet længere væk i forbindelse med byggeriet af Kalø-borgen. Måske har man ønsket, at al jorden i nærheden af borgen blev lagt direkte ind under borgens drift.
Indbyggerne i Bregnet blev sandsynligvis flyttet op på bakken nordvest for kirken.

Rønde bliver til
På bakken opstod en ny landsby, der kom til at hedde Rønde. Rønde betyder – frit oversat: ”Byen på bakken”. 
Den nye landsby kom til at ligge så tæt på kirken som muligt, men alligevel har indbyggerne i århundreder måttet spadsere et godt stykke vej for at komme til deres sognekirke.
Godset Kalø hørte i flere hundrede år direkte under Kronen, og dermed ejedes både Bregnet Kirke og pastoratets anden kirke i Thorsager af kongen. Sammen med det øvrige Kalø overgik kirkerne til privat ejendom ved enevældens indførelse i 1660. I 1824 blev Kalø med bl.a. de to kirker købt af den rige hamborgske senator Martin Johan Jenisch. Kalø Gods med kirkerne var i Jenisch-slægtens eje indtil efter 2. verdenskrig, hvor tysk ejendom i Danmark blev konfiskeret af staten. Jenisch-slægtens våbenskjold ses i korets nordside.
Siden 1946 har Kalø været ejet af den danske stat, og i 1949 blev både Bregnet og Thorsager Kirke overdraget til de to sognemenigheder. 

Den gotiske kirke opføres af den foretagsomme lensmand Rosenkranz
Den nuværende Bregnet Kirke er bygget i anden halvdel af 1400-tallet. Bygherren var kongens lensmand på Kalø, Otte Nielsen Rosenkrantz. Han var én af samtidens store kirkebyggere. Således byggede lensmanden også Tirstrup kirke og Marie Magdalene kirke. I alle tre kirker går skib og kor ud i ét og danner på den måde ét sammenhængende langhus.
Otte Nielsen Rosenkrantz blev lensmand på Kalø omkring 1440. Han var medlem af rigsrådet og fra 1445 til 1452 beklædte han embedet som rigshofmester – det højeste embede i kongeriget. Han ejede også Bjørnholm ved Tirstrup og Holm, det senere Rosenholm ved Hornslet. Lensmanden døde i 1477.

Århus-bispen i strid og fred omkring opførelsen af kirken
Indvielsen af Bregnet Kirke er sket i Århus-bispen Jens Iversen Langes embedstid, 1449-1482. Biskoppens våbenskjold kan ses som kalkmaleri i korets sydlige hvælving. Otte Nielsen Rosenkrantz lå igennem en lang periode i strid med den magtfulde biskop i Århus. Striden blev bilagt efter kongelig mægling. Måske skal byggeriet af Bregnet Kirke ses som et synligt udtryk for det nye venskab mellem lensmanden og biskoppen. Under alle omstændigheder vil det være nærliggende at tænke, at Bregnet Kirke er blevet indviet af biskop Jens Iversen Lange i den sidste del af Otte Nielsen Rosenkrantz’ lensmandstid på Kalø, mellem 1460 og 1477.

En romansk kirke var forløberen
Der er ingen tvivl om, at den nuværende Bregnet Kirke har haft en forgænger i form af en romansk kirkebygning. Den gotiske kirke er opført i teglsten. Den romanske kirke har givetvis været opført i granitkvadre. Måske danner en del af disse kvadre fundamentet i den nuværende kirke.
Fra den romanske kirke er der to ting overleveret: Døbefonten og kirkeklokken.
Døbefonten er et stykke romansk stenkunst, udsmykket med dobbeltløver, hvoraf det ene par mødes i et pæreformet hoved, det andet par i et hoved med glorie. I Skødstrup og Egens kirker findes døbefonte, der tydeligvis stammer fra det samme værksted som fonten i Bregnet Kirke.
Kirkeklokken fra den romanske kirke er én af Danmarks ældste klokker. Den er fra 1100-tallet og opbevares i dag på Nationalmuseet. Den nuværende klokke er fra 1898. En gave fra Jenisch-slægten.

En hellig kilde førte til opførelsen af den allerførste kirke
Den romanske kvadrestenskirke har sandsynlighed ikke været den første kirke på stedet. Ofte afløste de romanske stenkirker en ældre trækirke. Det er der arkæologisk belæg for mange steder, bl.a. i Thorsager og Hvilsager kirker. Dette har sikkert også været tilfældet i Bregnet. 
I Ringelmoseskoven, øst for kirken, findes der en gammel helligkilde. Den ældste kirke i Bregnet kan være opført som en valfartskirke i tilknytning til denne kilde, der sikkert også har været anset for en helligkilde i før-kristen tid. I kristen tid fik kilden navn efter Tobias. 
Tobias er kendt fra de såkaldt ”apokryfe” gammeltestamentlige skrifter (Tobits Bog). Her helbreder Tobias sin gamle blinde far Tobit ved ærkeenglen Rafaels hjælp. Derfor har blinde og svagtseende søgt til Tobiaskilden for der at søge helbredelse. 
Det er en nærliggende tanke, at Bregnet Kirke oprindelig er blevet indviet i den hellige Tobias’ navn som ”Skt. Tobiæ Kirke”.

Der blev bygget til kirken
Tårnet og våbenhuset er opført senere end den øvrige kirkebygning – formodentlig i 1500-tallet. 
Tårnet er et såkaldt ”styltetårn”, en tårntype, der er typisk for kirker på Djursland. 
Tårnet har oprindeligt været åbent i midten, så det har set ud, som om den øverste del af kirkeklokken stod på stylter. Mellemrummet er dog her senere muret til. Dette ses tydeligt på tårnets vestside.

Kirkerummet er restaureret og forandret gennem århundrederne
I 1872 foretog den daværende kongelige bygningsinspektør Walther en gennemgribende restaurering af kirkens indre. Walthers restaureringer er kendt for at være meget hårdhændede, og Bregnet Kirke blev ingen undtagelse. Alt det gamle inventar blev kasseret og smidt ud. Kun døbefonten og de smukke sengotiske altersager blev bevaret.
Walther søgte at give det gotiske kirkerum et romansk præg. Derfor opmuredes der nye hvælvpiller og ”nye” romanske buer, således, at kirken skulle fremtræde som en klassisk romansk landsbykirke. Walthers forsøg på at gøre kirken ældre, end den var, lykkedes ikke. Kirkerummet kom derimod til at fremstå med underlig rodet udtryk. Der etableredes desuden tværforankringer i kor og skib til stabilisering af selve kirkebygningen.
Nye bænke, nyt alterparti, prædikestol og høje træpaneler langs murene blev indsat, alt med udsmykninger fra N.W. Fjeldskovs billedskærerværksted.
I 1906 blev der af Jenisch-familien indsat to glasmosaikruder i korets bagvæg.

Ræven er malet på kirkehvælvet
Foruden de to kalkmalerier i koret (Jenisch-slægten og Jens Iversen Langes våbenskjold) findes der i kirken et enkelt kalkmaleri, som også ”overlevede” restauringen i 1872. Det er billedet af en ræv, som ses i den midterste hvælving.
Ræven har givetvis været en del af et større kalkmaleri. Hvad rævens omgivelser kunne være, kan man få et indtryk af ved at iagttage et kalkmaleri i Århus Domkirkes sydlige korsgang. Her ser man nogle hunde, der er sat til at vogte en flok gæs. Da ræven dukker op, tager hundene flugten. Men så tager gæssene selv affære. De jager én ræv bort, og en anden klynger de op i et træ. 
Denne scene er søgt tolket på mange måder, og tilsvarende kalkmalerier af ræve og gæs findes i flere kirker, bl.a. lokalt på Djursland i Dråby Kirke og Ørsted Kirke.
Der er næppe tvivl om, at sceneriet skal fremstille kampen mellem ondt og godt!
I mange år gik der den historie om ræven, at den var malet af en lokal murersvend i begyndelsen af 1900-tallet. Optegnelser fra restaureringen i 1872 beviser dog, at ræven er ægte nok, og altså er en del af et senmiddelalderligt kalkmaleri.

I 2006 får kirkerummet et helt nyt udtryk
I 2006 blev Bregnet Kirke gennemgribende restaureret, efter næsten 10 års intenst forarbejde og planlægning.
Alle gulve blev fornyet eller omlagt. Undermuringer og hvælvpiller er nedtaget. Alle vægge og hvælv er istandsat og kalket. De nederste 160 cm af væggene blev tilmed ”pudset” med komøg for at hindre gennemslag af et tidligere påført asfaltlag. Et nyt muret alterparti blev opført, således, at det præcist kunne passe til Arne Haugen Sørensens trefløjede nadverbillede, der på denne måde næsten kommer til at svæve i kirkens kor. 
Tagværker og tårn blev stabiliseret, og det nye pulpitur til kirkens orgel opbygget. Alle kirkens el- og varmeinstallationer er blevet fornyet. 
Nye grenkroner i messing er ophængt, og disse har skabt en enkel og varm belysning i kirkerummet, som fint harmonerer med kirkens øvrige inventar og kunstneriske udsmykning. Kirkebænkene er ombygget, suppleret og malet, således at der nu er flere siddepladser i kirken end før restaureringen. Der er tillige indsat nyt inventar i våbenhuset og tårnrummet.
Alt arbejde er udført af dygtige lokale håndværkere. Der er skabt et rum, som udtrykker stor styrke og kvalitet.
Bregnet Kirkes indre optræder hermed atter som et lyst gotisk kirkerum!

Genindvielse af kirken
Efter den lange og spændende restaureringsproces var det en stor glæde at kunne fejre Bregnet Kirkes genindvielse ved en festgudstjeneste 1. søndag i advent, den 3. december 2006. Genindvielsen blev foretaget af biskop Kjeld Holm - bistået af kirkens sognepræster.

Arne Haugen Sørensen er kirkerummets store kunstner
Kirkerestaureringen i 2006 indeholdt også valg af kunstner. Menighedsrådet nedsatte et kunstudvalg, som foretog mange sonderinger på udstillinger og i kirker med nutidig kirkekunst. På en udstilling i Holstebro så kunstudvalget et billede af maleren Arne Haugen Sørensen – et trefløjet nadverbillede fra 1996 – kaldet ”Blå Nadver”. 
Det blev besluttet at søge om en prøveophængning af dette billede i Bregnet Kirke, og herefter var menighedsrådet ikke i tvivl om, at Arne Haugen Sørensens nadverbillede ”var kommet for blive” i kirken. Billedet ville netop passe fint i Bregnet Kirke, som er karakteriseret ved at have en stor nadverfejrende menighed. Menighedsrådet købte billedet, og med dette køb valgtes også kunstner til hele kirkeudsmykningen. Man bad Arne Haugen Sørensen om at udføre et krucifiks til alteret. Det blev en Kristusfigur, støbt i bronze, som i sin fremtoning både skildrer Langfredag og Påskemorgen – både lidelse og død – og opstandelse og liv.
Desuden blev der skabt fem nye billeder til prædikestolen, fem vandringsmænd, som Arne Haugen Sørensen har som et gentaget og yndet motiv i sin kirkekunst. Som noget helt unikt malede kunstneren desuden 35 rundede malerier til bænkegavlene – alle med motiver fra den bibelske historie.
Arne Haugen Sørensen samarbejdede tillige med kirkens konservator omkring hele kirkerummets farvesætning. Udgangspunktet for denne farvesætning var naturligvis farverne i alterbilledet ”Blå Nadver”.
 
Orgel fra P. G. Andersen og Bruhn på 19 stemmer
Ved restaureringen i 2006 viste det sig, at kirkens gamle orgel fra Marcussen & Søn, bygget 1968, ikke, som ønsket, kunne udvides, og det blev derfor tidligt i restaureringsprocessen besluttet, at der skulle bygges et helt nyt og større instrument til kirken. Menighedsrådet valgte orgelbyggerfirmaet P.G. Andersen & Bruhn. Firmaet er kendt for sine kvalitetsorgler, både i ind- og udland, og det har vist sig, at menighedsrådet gjorde et særdeles godt valg.
Det gamle orgel var bygget ind i kirkens tårnvæg. Dette skabte en mængde gener med direkte skader i orgelværket til følge. Det blev derfor allerede i de første restaureringsudkast besluttet, at kirkens nye orgel skulle stå på et pulpitur.
Orglet har 19 stemmer, som fordeler sig således:
Hovedværk: Principal 8’, Rørfløjte 8’, Oktav 4’, Hulfløjte 4’, Gemsehorn 2’, 
Mixtur III, Trompet 8’.
Svelleværk: Gedakt 8’, Salicional 8’, Ital. Principal 4’, Blokfløjte 4’, Waldfløjte 2’,
Rørquint 2 2/3, Terts 1 3/5, Nasat 1 1/3, Obo 8’.
Pedalværk: Subbas 16’, Oktav 8’, Fagot 16’.
Kirkens gamle orgel havde 12 stemmer. Med de nuværende 19 stemmer i orglet kan næsten al orgellitteratur spilles i Bregnet Kirke.

 

Tekst: Sognepræst Jørgen Gleerup