Jyllands eneste rundkirke

Thorsager Rundkirke adskiller sig markant fra den traditionelle romanske landsbykirke. Den er en af Danmarks syv middelalderlige rundkirker og den eneste i Jylland. Thorsager Rundkirke udgør sammen med Horne Kirke på Vestfyn og Bjernede Kirke på Sjælland en gruppe, der ofte omtales som Absalon-rundkirkerne eller den sjællandske type. De kendes bl.a. på de fire søjler til forskel fra de bornholmske rundkirker, der har én bærende søjle midt i rummet

Under kirkens sidste restaurering i 1950´erne fandt man under gulvet rester af tidligere gulve og under disse et lerstampet gulv fra den trækirke, som man mener, rundkirken afløste. Under dette lag fandtes en stenpikning – måske en rest af et offersted, som muligvis har været på kirkebakken i den førkristne tid. Er der hold i denne teori, er det her, der er ofret til den nordiske gud Thor.

Thorsager Rundkirke er opført i tiden omkring år 1200. Ved en registrering af krongodset i 1231 fremgår det, at kongen ejer jordområder omkring Thorsager. Det er derfor oplagt at pege på kongen som den monumentale og særprægede kirkes bygherre. Den påfaldende lighed med den lidt ældre rundkirke i Bjernede tyder på, at en person med tilknytning til Hvideslægten har stået for opførelsen og sat sit præg på kirken. Det er da også biskop Peder Vognsen – kendt for sine mange byggeaktiviteter, der ofte bliver peget på i denne forbindelse. Han var biskop i Århus fra 1191-1204 og var en nær slægtning til biskop Absalon.

Da kirken blev bygget, omfattede den koret og det det runde kirkeskib. Byggematerialet var så nyt, at kirken kan være en af de første bygninger i Jylland, der er rejst af de såkaldte munkesten. Kirkens specielle form og styrke tyder på, at den kunne benyttes som tilflugtssted. Det er uvist, om der har været mulighed for et reelt forsvar. I hvert fald har det ikke været i en grad, som ses i de bornholmske rundkirker.

Kirken ligger i dag inde i landet. Da den blev opført var Djursland delt af et sund, der strakte sig fra Randers Fjord til Grenå. De lave områder omkring Thorsager var dengang et stort vådområde med forbindelse til dette sund.

I 1313 bygger kong Erik Menved borgen på Kalø, og fra den tid har borg og kirke været kongens ejendom indtil slutningen af 1600-tallet. I 1661 overdrager Frederik III Kalø og dermed også kirken til sin søn Frederik Ulrik Gyldenløve, der en tid var statholder i Norge, men af eftertiden nok bedst er kendt for sit kortvarige ægteskab med Marie Grubbe fra Tjele. Herefter er det danske adelsslægter, der overtager Kalø og kirkerne i Thorsager og Bregnet.


I 1825 bliver Kalø købt af senator J.M. Jenisch fra Hamborg, og kirken er herefter i denne families eje indtil 1945, hvor den danske stat beslaglægger al tysk ejendom i Danmark. I 1949 overdrager staten kirken til menigheden.

Kirken har været gennem 2 store restaureringer i 1877-78 og 1950-52. 
Kirkens belysning er fra 1979 og er tegnet af sølvsmed Bent Exner.
I 2004 er en muret prædikestol fra 1952 blevet afløst af en prædikepult, der er skabt af billedhugger Birger Holmgaard. Grundformen er en stele, en oprejst gravsten. Den er udført i eg og viser flere symboler, bla. Livets træ.

Samme år har kirken også fået et nyt orgel, bygget af firmaet Bruno Christensen & Sønner. Orglet, der har 15 stemmer og 2 transmissioner, er med sit smukke ydre og sine muligheder med til at fremhæve det specielle kirkerum, hvis akustik er kendt for at yde sang og musik de bedste betingelser.

Rundkirken er sognekirke for Thorsager sogn, der har ca. 2000 indbyggere. 
Omkring 20.000 turister besøger årligt kirken, som er åben alle dage fra kl. 8 til 16.